Jørgen

Underviser Cirkus

Jørgen er artist i Det Flyvende Kuffertcirkus og uddannet fritidspædagog med fokus på at udvikle cirkusaktiviteter som værktøj. Jørgen har arbejdet med mange cirkusdiscipliner og gør meget ud af, at undervisningen indeholder en høj grad af håndværket indenfor hver enkelt gren. Deltagerne får på egen krop et indblik i artistens arbejde, liv og håndværk. Det er ikke sikkert, at man bliver uddannet cirkusartist af at deltage, men man bliver helt sikkert en bedre cirkusgæst, som på egen krop har erfaret, hvordan artisten arbejder og træner.

Leg, nysgerrighed, eksperimenter, engagement, ihærdighed og erfaring er nøgleordne for Jørgen.

Anne

Underviser Musik

Skal du spille musik til vores cirkusforestilling?

Spiller du en lille smule eller rigtig meget og har du lyst til at være med i et lille cirkusorkester, så er det her chancen.

Vi spiller og øver hver dag for at ende med at have musik til forestillingen. Det vigtigste mål for orkesteret er, at det er sjovt, både for de der allerede spiller og for de, der lige er startet. Det er både for børn og voksne. Du skal helst tage dit eget instrument med, da vi kun har ganske få, men skriv endelig til os, hvis du har spørgsmål.  

Louise

Kreativt Værksted

Har du en drøm om at optræde med en cirkushest, springe ud af en kanon eller måske optræde med din dresserede drage? Ja – så laver vi da en…
Slagord (stjålet fra Monty Pyton måske): Intet er umuligt – det umulige tager bare lidt længere tid.

Louise kan li´ at få beskidte fingre – gerne i maling, lim, ler og andet formbart materiale.
Når Louise ikke er kreativ gøgler på Familiecirkus, underviser hun i drama, teknologi og værkstedsfag på pædagoguddannelsen i Holstebro.

Konrad

Underviser Minigøgl

Konrad har elsket cirkus siden han var helt lille, og han har en særlig kærlighed til et-hjulet cykling og linedans. Konrad har også erfaring med at bruge adskillige andre cirkusredskaber, og han vil hellere end gerne lære et trick eller to fra sig.

Konrad tilbyder også minigøgl for de mindste (2-4 år), så alle kan blive en del af den store cirkusforestilling. Målet med minigøgl er at de mindste også går fra cirkusugen med en følelse af at være ægte cirkusartister. I legene og aktiviteterne til minigøgl vil cirkus være i centrum, men på et niveau så alle kan være med.

Mette

Administration

Mette har været gift med cirkusdirektøren i 30 år, og været med på mindst ligeså mange cirkusskoler. Hun kan ikke en masse cirkuskunster, men har øvet sig en del i at hjælpe til. Hun vil gå til hånde rundt omkring, hvor der er brug for det.

Har du spørgsmål til tilmelding, sovepladser eller ugens forløb er det Mette du kan ringe til.

Asta

Underviser

Asta har været med på cirkusskole hvert år lige siden hun blev født. Hun hjælper til i cirkustræningen. Kan lidt af det hele, men brænder især for ethjulet cykling og linedans.

Luk menu